- navnemåde
- {{stl_39}}navnemåde{{/stl_39}}{{stl_4}} [-mǫːðə]{{/stl_4}}{{stl_5}} GRAM{{/stl_5}}{{stl_7}} Nennform{{/stl_7}}{{stl_42}} f{{/stl_42}}{{stl_7}}, Infinitiv{{/stl_7}}{{stl_42}} m{{/stl_42}}
Dansk-tysk Ordbog. 2014.
navnemåde
Schlagen Sie auch in anderen Wörterbüchern nach:
Navnemåde — Infinitiv … Danske encyklopædi
navnemåde — nav|ne|må|de sb., n, r, rne (en bøjningsform af et verbum) … Dansk ordbog
Infinitiv — Navnemåde. Syn. navneform. 1. Ren (nul) infinitiv (uden at ): hovedverbum i sammensatte tider: vil se 2. at infinitiv: er et substantivisk led: a. subjekt: at ville er at kunne b. subjektprædik.: at ville er at kunne c. objekt: jeg ønsker at… … Danske encyklopædi
Udsagnsord — Et udsagnsord (latin: verbum) er en ordklasse i det danske sprog der udtrykker en handling. I navnemåde sættes at foran udsagnsord. De fleste udsagnsord har 8 bøjningsformer, sammenfattet ved: 10( navnemåde | bydemåde | [passiv] ( nutid | datid ) … Danske encyklopædi
